Oplev Ultra Miami

Ultra Music Festival er uden tvivl en af de største festivaller i verden indenfor elektronisk musik. Nogle vil argumentere for at det er den vigtigste festival, grundet at den finder sted i den tidlige del af foråret, og de forskellige DJ’s derfor vil spille nogle af deres sange for første gang, som vil være deres bud på hvilke sange der vil blive spillet henover hele sommeren. Tidligere har mange DJ’s spillet nogle af deres største sange, første gang til netop Ultra Music Festival. Eksempelvis spillede Avicii sit kæmpehis Wake Me Up for første gang til netop Ultra Miami.

Ultra Miami finder sted sammentidlig med, og som en del af Miami Music Week. Miami Music Week er en samling af elektroniske events, som finder sted fra d. 25. – 31. marts 2019. Under Miami Music Week vil der være over 300 events på over 85 forskellige spillesteder. En del af disse spillesteder vil være tæt på Miami Beach, hvoraf mange DJ’s og deres pladeselskaber vil holde deres egne events. Disse events kan være alt fra pool fester, natklubber og båd fester. Nogle af disse events har eksempelvis været med Tiësto, David Guetta, Above & Beyond, Martin Garrix.

Events for Miami Music Week 2019 er endnu ikke offentliggjort, men vil senere kunne findes her.

Den 21. udgave af Ultra Miami finder sted d. 29., 30. & 31. marts 2019. Billetter sælges kun til alle 3 dage, og koster $380 (ca. 2500kr.). Dog bliver der lagt obligatoriske ekstra udgifter oveni billetprisen som skatter, afgifter og forsendelse, hvorfor den totale pris der skal betales er $511 (ca. 3.360kr.)

Billetter til Ultra Miami kan købes her

 
Prisoversigt (pr. personer ved 2 personer)
Fly: 2.379 kr.
Hotel: 2.162 kr.
Ultra: 3.360 kr.
Samlet: 7.901 kr.

Fly

Ved udrejse torsdag d. 28. marts og hjemrejse mandag d. 1. april, er det muligt at købe flybilletter til 2.379 kr. Flyvningen er med en enkelt mellemlanding i henholdsvis London Heathrow på udrejse, og i Helsinki på hjemrejsen.

Fly Ultra

Bemærk at prisen er inklusiv håndbagage og mad på den transatlantiske flyvning. Indchecket bagage skal tilkøbes.

Hotel

I Miami er det ikke at problem at finde et lækkert hotel, dog grundet mange af hotellernes skønne placering tæt på stranden, kan prisen også være lidt høj. Speciel på South Beach kan man opleve at hotelpriserne er noget høje, hvor hvis man finder et hotel længere nordpå omkring North Beach, kan hotelpriserne være lavere. Vi har fundet to bud på hoteller. Et hotel som er i kort køre afstand til Ultra Miami og et andet hotel som er billigere, men så også er placeret lidt længere væk.

Crystal Beach Suites Hotel

Vores første bud på et hotel er Crystal Beach Suites Hotel. Dette hotel er placeret på North Beach og koster 4.324 kr. for fire overnatninger for 2 personer. Herfra koster det i normal trafik ca. $25 til Ultra Miami.


Hotel Aria

Vores andet bud på et hotel er Hotel Aria. Dette hotel er placeret ved Coconut Grove og koster 6.461 kr. for fire overnatninger for 2 personer. Fra Coconut Grove er afstanden lidt kortere til Ultra Miami, hvorfor en Uber koster ca. $13.